
Hvad nu hvis du ku’ gøre noget for den der biodiversitet – i din egen have? Hvad nu hvis det gav vildt meget liv? Hvad nu hvis det var nemt? Hvad nu hvis du ikke rigtig skal gøre noget?
Det gode nyhed er: det kan du faktisk. Det gir herremeget liv i haven. Og det er nemt. For du skal faktisk ikke gøre noget. Faktisk er det dét du skal gøre. Altså ikke noget. Til en start.
Bare lad den være. Lad den gro. Og se hvad der kommer op. Også de der rebelske mælkebøtter. Ja endda brændenælderne. Sgu. Lad dem være. Lad dem stå. Og læg dig ned på mosset. Og kig op i skyerne. For, ærligt: det er sgu meget pænt.
Vær en ægte HaveHippie. Vær kvarterets parcel-rebel. Grav et bed eller et vandhul. Slå græs og klip hæk… i omvendtland. Smag på friheden.
Og vent så. Indtil fuglene, sommerfuglene og alle de andre bad ass dyr og insekter indtager din have. Og se så hvilke tiltag du mere kan gøre i din have, for at fremme det der biodiversitet.
Det ka’ noget. Lillefinger-lover. Amar halshug.
Pludselig står du midt i vild frodighed, vildt liv, vilde farver – og tænker: hvorfor har jeg ikke gjort det her tidligere? Og hvordan kan jeg få mere af det her?
Og så har HaveHippie dig. Lige om hjørnet er flere gode råd og flere forslag til planter og tiltag. Til dig. Din Hippie. Du kan ta’ det. Og det kan naturen oss’
Synes du det lyder pissespændende, og vil du sende en virtuel blomst vores vej – så send os 2025s svar på en brevdue: en oldschool mail: parcelrebel@havehippie.dk
HaveHippie-love. Lige til dig 🌼 🦋 ♥️
